Søndag, d. 15. januar 2006

Hykleri og intolerance - Folkesygdomme i Danmark


I Allāhs navn og må Allāhs fred og velsignelser være med vores elskede mester Muhammad og hans familie og alle hans ledsagere.

Med få undtagelser, har medierne og politikerne, i den seneste tid udvist så meget arrogance og hykleri at det i høj grad er langt over det man ville betegne som kvalmende. Og det har nået nye højder nu, hvor en delegation har været til Mellemøsten for at gøre fremtrædende folk opmærksomme på hvorledes man i Danmark tilsviner og håner Islam og på det seneste især Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham), alt sammen, naturligvis, i ytringsfrihedens "hellige" navn.

Lad os lige se på det overordnede forløb:

Først bragte JP en række satiriske karikaturer af Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham). Formålet var, er det efterfølgende blivet hævdet, at "teste" grænserne for ytringsfrihed i Danmark.

Dette vakte naturligvis stor forargelse blandt muslimer i Danmark, der med protester, anmodninger om respekt for Islam og muslimer fremsatte et krav om at de hånlige og bespottende billeder skulle trækkes tilbage med en undskyldning, men alt sammen for døve ører. JP afviste at trække deres tegninger tilbage med henvisning til ytringsfriheden og regeringen afviste at blande sig, selvom man dog begyndte at "forsvare" ytringsfirheden.

En delegation bestående af fremtrædende personer fra nogle forskellige muslimske organisationer i Danmark, rejste derpå til Mellemøsten med det formål at gøre opmærksom på hvorledes Islam bliver hånet og bespottet i Danmark.

Dette faldt ikke i god jord hos fortalerne for ytringsfriheden, hverken hos pressen eller hos politikerne, som hurtigt indså at deres politiske og dermed øknomiske forhold til Mellemøsten ville blive forværret, hvis det kom frem hvor hadefuld stemningen i Danmark er, overfor muslimer og Islam - og ikke mindst, hvor stor uvidenhed og hvor mange bevidste "misforståelser" der eksisterer hos det "oplyste folk" i Danmark.

Okay, for nu lige at pointere et par ting:

Først og fremmest er det værd at nævne at den danske lovgivning forbyder blasfemi og racisme, men begge disse ting er de mest fremtrædende i denne debat og de satiriske karikaturer er således i direkte modstrid med den danske lovgivning. De er i andre ord en form for kriminalitet - i teorien. I praksis, er det jo de samme folk der sidder på magten, som er en part i denne diskussion og derfor ville det være ret umuligt at få dem til at dømme imod deres "hellige ytringsfrihed". Juristerne og dommerne er også danskere, og de føler en form for loyalitet overfor det danske folk. De ville hurtigt blive upopulære hvis de dømte i henhold til hvad der er rigtigt, snarer end hvad der behager de magthavende.

Dernæst, har formålet med ytringsfriheden aldrig været at svine andre religioner til; netop derfor skabte man også en blasfemi-paragraf der skulle beskytte religioner imod hån, bespottelse og nedgørelse. Derfor er der ikke ret meget "ytringsfirhed" over satiriske karikaturer af Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham). Det er ikke andet end provokation, uanset hvad JP så end hævder. Selv en blind person kan se, at der ikke har været andet end provokation som formål i det indledende udspil fra JP's side; ellers var det ikke kun Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham) man havde afbildet på så forargelig vis, men også Jesus Kristus og Moses (Allāhs fred være med dem). Man havde ikke kun sigtet efter muslimer og Islam, men også de kristne og jøderne.

Men hvis det nu er sandt, at man virkelig opfatter ytringsfriheden som "hellig" og "ukrænkelig" så må denne absolutte opfattelse også gælde for muslimer. Hvorfor er det så, at man ser både politikerne og medierne gå i korstog imod den delegation der var i Mellemøsten for at oplyse om Danmarks stolte tradition for den "hellige ytringsfrihed"? Den delegation har ikke gjort andet end brug af ytringsfriheden - som jo er ukrænkelig - så hvad er problemet? Hvorfor så det hykleri og det postyr? Har man pludselig fået smag på sin egen medicin og fundet den bitter?

Ved at ignorere muslimernes anmodninger om respekt for Islam og ved omvendt at fortsætte og forværre den hånlige og bespottende tone, har både medierne og politikerne frataget muslimerne alle andre muligheder end at tage denne sag på et internationalt niveau. Og hvorfor? Fordi det er uacceptabelt at vores Profet (Allāhs fred og velsignelser være med ham) bliver udsat for hån og bespottelse. Det er uacceptabelt at man udtrykker sig blasfemisk om Islam på den måde. Det kan muslimer ikke acceptere og det vil muslimer ikke acceptere. Aldrig - nogensinde.

Hvis ytringsfriheden er hellig og ukrænkelig for det danske folk, for politikerne og for medierne, så er Islam, og især Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelse være med ham) hellig og ukrænkelig for det muslimske folk! Hvis ikke de førstnævnte vil respektere hvad sidstnævnte holder helligt og ukrænkeligt, hvor hyklerisk er de så ikke når de så omvendt kræver at sidstnævnte skal respektere hvad førstnævnte holder helligt og ukrænkeligt?

Danmark er ellers det land der råber højest om respekt og tolerance, men hykleri er den egenskab der er mest synlig i offentligheden. Der er ingen respekt eller tolerance i Danmark, for så ville man udvise en form for respekt for muslimer, for Islam og for Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham) og ikke bagvaske, bespotte, nedgøre og tilsvine - alt sammen på falsk grundlag.

Hvordan forventer det danske folk at muslimer skal udvise respekt for danske traditioner, for ytringsfrihed og for demokrati, når det danske folk kun udviser foragt overfor Islam og det som Islam holder helligt og ukrænkeligt?

Hvis ytringsfrihed er at svine andre religioner til, håne hvad andre holder helligt og udvise foragt overfor andre menneskers kærlighed, så vil jeg intet have af denne ytrigsfrihed. For den er ikke andet end had og racisme i et nyt klæde. Men hvis ytringsfrihed er at udtrykke hvad man ønsker, politisk eller religiøst, med respekt for andre og uden at krænke hvad andre holder helligt og elsker, så er ytringsfriheden en god ting og jeg tager imod den med åbne arme.

Hvis man ønsker respekt, så må man også udvise respekt. Så simpelt er det.

Tirsdag, d. 10. januar 2006

Lidt fiqh omkring 'Īd al-Adhā


I Allāhs navn, Den mest Nådefulde, Den mest Barmhjertige

'Īd, den islamiske helligdag, om det er al-Adhā (i d. 10. dhū al-hijja) eller al-Fitr (d. 1 shawwāl), er ikke bare en "festdag", som nogle folk godt kan lide at sige. Den beskrivelse er til en vis udstrækning helt korrekt, men i moderne kontekst er den mere misvisende end ikke.

I den udstrækning hvor det er misvisende er at det at "feste" i vores tid ikke opfattes helt på samme måde som det at "fejre" noget i Islamisk kontekst.

Sådan som man bør fejre disse hellige dage, er som Allāhs elskede Profet (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde:

"De er dage for at spise, drikke og ihukomme Allāh" (al-Bukhārī)
Så jo, der skal spises og drikkes og man skal have det hyggeligt. Der skal være en atmosfære af fred og harmoni, af behag og afslapning. Men nogle folk har det med at overdrive disse ting; fordi det er 'īd, en hellig og religiøs dag, så kan de ikke "fejre" den på andre måder end de der indebærer forkerte handlinger - gerninger der er i direkte misforhold med Islams budskab. Så for at fejre en Islamisk helligdag, ser man folk begå forbudte eller forhadte handlinger for at "feste", hvorimod det mest centrale ved hvad Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde, er at man bør ihukomme Allāh.

Og hvordan ihukommer man Allāh, når man gør hvad Allāh netop har forbudt én eller når man opfører sig på en sådan måde som Han foragter?

Ingen er en perfekt muslim, vi er alle syndere og begår alle fejl. Nogle af os, gør det helt bevidst, men på trods af disse ting er Allāh Den Mest Nådefulde og vi bør aldrig fortvivle - for Han vil tilgive alt, hvis blot vi angrer. Men sikken hån og bespottelse af Allāhs Nåde det er, at man på selv en så hellig, så ren og ophøjet dag, spilder den på at begå handlinger der ikke er andet end udtryk for ulydighed overfor Allāh.

Hvad er fest og fejring, hvad er glæde og lykke for en muslim, hvis ikke det er at søge sin Herres tilfredshed? Hvis ikke det er at søge at forbedre sin karakter, sin person og sin hengivelse overfor Allāh, hvad er glæde og lykke så? Det er kun tomt, materielt og midlertidigt. Det er falskhed.

Men for lige at vende tilbage til fiqh omkring 'Īd al-Adhā, så er mange uopmærksomme på den takbīr som er nødvendig i denne periode, og som man højt skal recitere efter hver Salat (rituel bøn).

For detaljer herom, kan man se her: The Takbīrāt of 'Īd

Glædelig og gavnlig 'Īd al-Adhā til alle. Må Allāh gøre os i stand til at skelne mellem hvad der er godt for os og hvad der ikke er, og må Han indgyde i os en vilje til at søge det som er til gavn for os. Og må Allāh give os succes i denne verden, og i den næste. Āmīn.

Torsdag, d. 5. januar 2006

»Bliv ikke vred«: Lidt fiqh om vrede


Hvor mange skader sker ikke som direkte resultat af vrede? Vrede, er et af de største og værste våben Shaytān har imod mennesket og gang på gang udnytter han dette våben til at få os til at begå ting som vi senere - når vi bliver klare i hovedet - fortryder.

Så den person som søgte råd fra den der er bedst til at give råd, navnlig Allāhs Elskede, vores Mester (Allāhs fred og velsignelser være med ham), fik det simple råd: "Bliv ikke vred".

Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde endvidere,

"Den stærke person er ikke den der kan slås og besejre andre. Den stærke person er snarer den der kan beherske sig selv når han er vred" (al-Bukhārī & Muslim).
Som alt andet det smukke og velsignede mund udtalte, er dette intet andet end sand visdom.

Så når I bliver vrede, så søg tilflugt hos Allāh fra Shaytān og tænk på at Allāh ser alt hvad I gør - og tænk på at jeres handlinger ikke er skjulte fra den som har den største ret over jer - den hellige Profet (Allāhs fred og velsignelser være med ham).

I en Hadīth (sahīh), berettet af 'Abdullāh Ibn Mas'ūd (Allāh være ham nådig) sagde Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham):
"... min død er god for jer: jeres handlinger vil blive vist mig; hvis jeg ser godhed vil jeg lovprise Allāh og hvis jeg ser ondskab vil jeg bede Allāh om tilgivelse for jer" (Musnad al-Bazzār)
[Klik her for at se detaljer om denne hadīths klassifikation hos de lærde]

Vi har det nogle gange med ikke at lægge nok i at Allāh faktisk ser alt hvad vi gør. Det er blevet "almindelig" viden og vi ihukommer ikke dette faktum ofte nok. Og det er jo også Allāh - Skaberen af Alt, Den Mest Ophøjede - hvis Han straffer os har han retten til det og hvis han tilgiver os, er Han Sandelig Den mest Nådefulde.

Men at begå synder, med den viden at Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) også ved om dette - det er en helt anden sag. Han som græd for os, han som tilbragte sine nætter i bøn for os, han som selv på Dommedagen, når alle vil tænke på sig selv, vil tænke på sit folk - foran ham begår vi synder? Han som havde den mest perfekte karakter, han som selv Allāh lovpriser, han som var den mest blide og betænksomme af alle - foran ham begår vi synder? Skammen alene burde slå os ihjel!

Et meget simpelt råd han gav os - "Bliv ikke vred" - men selv disse tre ord kan vi ikke opfylde...

Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) har samlet oceaner af visdom i disse tre simple ord - for stridigheder, fjendskab, ondskab, smerte og sorg, kommer alle sammen som resultat af vrede.

Tænk over det - og gør det til en del af jeres liv. Hver gang I bliver vrede, hver gang jeres impulser ønsker jer at gøre noget som er forkert, som vil gøre ondt på andre eller jer selv - så tænk på disse ord: "Bliv ikke vred".

Hvis I står, så sid. Hvis I sidder, så læg jer. Lad vreden forlade jeres system, førend I drager til handling. Og selv da - så vær bevidste om at Allāh ser alt hvad I gør - og Han viser det også til Sin Elskede (Allāhs fred og velsignelser være med ham). Allāh viser det til den eneste person der på Dommedagen vil kunne redde os fra Allāhs straf.

Må Allāh give os kontrol over vores vrede og give os styrke til at besejre os selv.

araber, arabisk, lær arabisk, institut, institution, polemik, polemisk, baghdad, koran, koranen, hadith, deen, din, hadeeth, imam, jesus, muhammad, mohammed, mohammad, muhammed, laden, malik, københavn, kbh, danmark, pakistan, qirat, raheem, rahim, usul, usool, osool, fiqh, faqih, waseela, wasila, vasila, vaseela, qadiani, mirza, ghulam, ghulam ahmad, ahmed, qadian, abdal, din, fasad, ghazali, ghazzali, ghazalli, iman, jihad, kalam, tawhid, rububiyya, rububiyyah, uluhiyya, uluhiyyah, asmaa, asma, wa, sifat, al, wtc, irak, iraq, yusuf, salaf, fisq, fasiq, faasiq, jurisprudens, kærlighed, maturidi, ashari, ashaari, jilani, gilani, alif, lam, mim, taha, ta, ha, 11 september, 9, 11, wahabi, wahhabi, wahabee, wahhabee, aboo haneefa, abu hanifa, abu hanifah, bin baz, ibn baz, ibn uthaymeen, ibn uthaymin, wahhab, abd, abu, musa, abi, talib, ali, umar, bakr, abu bakr, shaykh, islam, hafiz, hafidh, isa, musa, moses, yahya, zakariyya, zakariyyah, shafi, shafii, shafei, tawassul, shaikh, sheikh, tasawwuf, sufisme, sufi, bismillah, baslama, basmala, tariqa, abdallah, ahnaf, risala, risalah, risalat, hanbali, hanbal, ash, taymiya, taymiyya, taymiyyah, khawarij, khawaarij, kharijit, kharijitter, ibn abdal wahhab, ibn abdul wahhab, ibn hazam, ibn hazm, mawdudi, najd, najdi, fitna, islamisk, kunst, salawat, salat, salaat, salah, sala, tale, mawlid, milaad, moulid, nabi, nabiy, nabee, albani, nasir, al din, qasida, burda, busayri, busairi, historie, religion, fem søjler, artikler, tro, iman, kvinder, muslimske kvinder, nisa, billeder, webside, hjemmeside, netside, artikel, eid, iid, id, shia, shiite, muslimsk pige, muslimske piger, muslimske drenge, islamiske piger, islamiske drenge, islamisk kultur, muslimsk broderskab, muslimsk familie, islamisk familie, traditionel islam, sunni islam, sunni, muslimsk tøj, islamisk tøj, hijab, jilbab, tørklæde, litteratur, mellemøsten, hizb, tahrir, ikhwani, ibn abidin, abidin, ibn hajar, nawawi, jalal, suyuti, qadi iyad, ibn al-hasan, shaybani, abu yusuf, abu zahra, kawthari, sunnipath.com, islamisk.dk, masud.co.uk, riyad, salihin, sirat, seera, sira, muwatta, sahih muslim, sahih bukhari, ali al qari, quran, sunna, sunnah, ahl al-sunna, ahl as-sunna, ahl us sunna, ahl us sunnah, ibn al qayyim, al jawzi, tantawi, thanwi, fiqh al akbar, wasiyya, wasiyyat, wasiya, aqida tahawiyya, tahawiyyah, ibn hajar, haythami, haytami, hasan al basri, sufyan al thawri, sufyan at tawri, qadi abu yusuf, shaibani, ibn al mubarak, abu dawud, al tirmidhi, bayhaqi, hakim, mustadrak, ibn khaldun, tabari, khatib al baghdadi, al juwayni, juwaini, al razi, al izz, abd al salam, dhahabi, rushd, ibn al arabi, al subki, al azhar, shirk, bida, bidah, kufr, kafir, kuffar, bustan al arifin, bustan al arifeen, ilm i haal, four imams, ihya ulum ud din, al hidaya, fath al bari, sharh sahih muslim, sharh sahih al bukhari, ash shifa, al shifa, shifa, shafaa, minhaj, manhaj, abidin, haddad, haskafi, lykkens alkymi, muslim marriage guide, fajr, zuhr, dhuhr, asr, maghrib, maghreb, magreb, magrib, isha, tafsir, tafasir, mufassir, muhaddith