Den velbetrådte vej

I Allāhs navn, Den Nådefulde, Den Barmhjertige

Mange folk i dag, især modernister, afviser mere eller mindre direkte den traditionelle lærdoms autoritet i Islam. Disse folk proklamerer at man bør vende tilbage til "Qur'ān og Sunna". I realiteten, ønsker de naturligvis blot at folk skal følge dem og deres såkaldte ijtihād (selvstændig fortolkning/udledelse) i Islam, frem for de fire lovskolers metodikker, fordi de fordømmer enhver anden fortolkning end lige deres egen. Konstant fordømmer de andre muslimer (faktisk majoriteten) med anklager om shirk og bid'a, mens de i virkeligheden selv afviger fra Profetens (Allāhs fred og velsignelser være med ham) lærdom som hans ærefulde ledsagere (Allāh være tilfreds med dem) videregav den og som den blev bevaret af de efterfølgende generationer af lærde.

Men hvad er betingelserne, førend man kan udføre ijtihād? Hvilket niveau af viden og visdom kræves det, før man er kvalificeret til at udføre selvstændig ijtihād?

Blandt betingelserne, er de følgende:

1. Ekspertise i det arabiske sprog (i alle dens aspekter); for at minimere muligheden af misfortolkninger baseret på lingvistiske grunde.
2. Besiddelse af dyb forståelse af og viden om Koranen og Sunnaen og konteksten omkring åbenbaringen af hvert āya (vers) og beretning (hadīth), en fuld forståelse af kommentarerne skrevet over dem, samt beherskelse af alle de forskellige teknikker af fortolkning.
3. Viden om de særlige Hadīth-videnskaber, herunder bl.a. bedømmelse af berettere i en kæde (isnād) og bedømmelse af teksten (matn).
4. Viden om Ledsagernes (sahāba), Efterfølgernes (tabi'ūn) samt de store Imāmers fortolkninger, og de standpunkter og fortolkninger redegjort for i Fiqh-værkerne, kombineret med viden om anliggender over hvilke der er konsensus (ijmā').
5. Viden omkring videnskaben om analogi (qiyās), dens former og dens betingelser.
6. Viden om ens eget samfund og om folkets bedste (maslaha).
7. Viden om Sharī'as generelle hensigter (maqāsid).
8. En høj grad af intelligens og gudfrygtighed, kombineret med de islamiske dyder (barmhjertighed, høflighed, ydmyghed osv.).

(Som kilde til disse punkter, kan henvises til Shaykh Abdal Hakīm Murāds fremragende tekst omkring de fire lovskoler: Understanding the Four Madhhabs).

Og disse er blot nogle af betingelserne. Som enhver fornuftig person vil indse, så er det ekstremt svært at opnå dette vidensniveau. Det er også en af årsagerne til at de tidligere 'ulamā allerede i deres tid (hvor der endnu var mange store lærde i live), erkendte at de simpelthen ikke kunne nå det krævede niveau og som resultat deraf, sørgede de for at ijtihād kun blev udført indenfor meget begrænsede rammer - indenfor hver af de fire lovskoler, og med udgangspunkt i de metodikker som er blevet fulgt siden de første par generationer.

Og overvej så følgende hadīth:

'Abdullāh ibn 'Amr ibn al-'Ās berettede at Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde, "Allāh vil ikke tage viden væk fra sine slaver, men viden vil blive taget væk eftersom at de lærde bliver taget væk indtil der ikke er en eneste lærd tilbage. Så vil folk tage ignoranter som deres ledere som vil blive spurgt om noget og vil give en fatwa (juridisk dom eller afgørelse) uden noget viden. De vil gå på afveje og føre andre på afveje" (al-Bukhārī og Muslim).

Må Allāh vejlede os på den lige vej, deres vej som Allāh er tilfreds med og som Han har vejledt, og ikke deres vej som er gået på afveje. Āmīn.

Fordelene ved at sende fred og velsignelser på Allāhs elskede Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) er mange. Herunder følger nogle få ahādīth om emnet:

Allāh sender velsignelser på den der lovpriser Hans elskede

Abū Hurayra (Allāh være tilfreds med ham) beretter at Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde, "Den der sender velsignelser på mig en gang, Allāh sender velsignelser på ham ti gange" (Muslim, Abū Dawūd og at-Tirmidhī).

Anas ibn Mālik (Allāh være tilfreds med ham) beretter at Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde, "Den der sender velsignelser på mig en gang, Allāh sender velsignelser på ham ti gange og fjerner ti synder fra ham og rejser ham ti grader” (an-Nasā'ī).

Må Allāh give os tawfīk (inspiration) til at gavne os selv, ved at udtrykke kærlighed til Hans elskede, vores mester, Allāhs fred og velsignelser være med ham. Āmīn.

Vi studerer alle, men hvorfor? Hvad er intentionen bag vore studier? Hvad er vore mål? Sigter vi efter verdslig anerkendelse? Søger vi popularitet? Er det succes? Eller muligvis blot overlevelse?

Som vi lærer fra den velkendte hadīth:

'Umar ibn al-Khattāb (Allāh være tilfreds med ham) overleverede at han hørte Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sige, "Sandelig belønnes handlinger efter deres hensigter, og enhver person får belønningen for det han havde til hensigt..." (Sahīh al-Bukhārī og Sahīh Muslim)

Handlinger belønnes i forhold til hvad et menneske har haft til intention med dem. Og dette har mange konsekvenser.

Nogle handlinger kan se ud til at være for Allāhs skyld, men kan (pga. intentionen med dem) være verdslige, og andre handlinger kan se ud til at være verdslige, men kan (pga. intentionen med dem) være for Allāhs skyld.

Mange andre ahādīth (fra de seks kendte samlinger) bekræfter at Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham), delte ud af sin viden om det usete (fremtiden) og forudsagde at der ville være folk som ville recitere Koranen på smukkeste vis, og ville på det ydre forekomme at være perfekte muslimer; men de vil være hyklere.

Det er nødvendigt for enhver troende, at vedkommende har oprigtige intentioner. Uden oprigtige intentioner, vil ens gerninger - hvor gode de end må forekomme på det ydre - være af kun lidt eller ingen værdi og gavn.

Det er vigtigt at enhver der studerer, stræber efter at opnå Allāhs tilfredsstillelse. At man gør det, for at bekæmpe uvidenhed (i sig selv, såvel som i andre), at man gør det for at opretholde Islams sande lære, at man gør det, for at imitere Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelse være med ham) osv.

Det er derfor, de største lærde og mestre i visdom og de islamiske videnskaber har beskæftiget sig med først og fremmest at bekæmpe deres ego (nafs), for hvis ikke et menneske renser sit indre, vil man nemt blive korrupt. For selvom man vil kunne udføre handlinger der udadtil ser ud til at være religiøse, Gudfrygtige og gode, så vil de ikke kunne være af gavn for en.

Da Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham), som overleveret af Imām al-Bukhārī i hans samling af sahīh ahādīth, sagde at, Satan flygter fra den vej som 'Umar ibn al-Khattāb (Allāh være tilfreds med ham) tager, var det en hentydning til at 'Umar (Allāh være tilfreds med ham) havde så meget kontrol over sit ego, at Satan på begyndte at frygte hans Gudfrygtighed og oprigtighed. Satan var overbevist om at 'Umar (Allāh være tilfreds med ham) var uden for hans rækkevidde!

Og dette er blot én af de kvaliteter som muslimer bør stræbe efter. Og denne kvalitet i sayyidunā 'Umar (Allāh være tilfreds med ham) er en af årsagerne til at han er blandt dem, som man i Islam imiterer.

Må Allāh give os oprigtighed i vores intentioner, og må Allāh hjælpe os i vores kamp imod vores ego. Må Allāh styrke os og vejlede os, så at vi kan opnå det som vil tilfredsstille Allāh. Āmīn.

Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde:

"Sandelig ser Allāh ikke på jeres ydre form og rigdom, men han ser på jeres hjerter og jeres gerninger" (Sahīh Muslim).

En af de mest kendte og pålidelige ahādīth, som utallige pålidelige kilder (kæder af berettere) har overleveret, er den følgende:

'Umar ibn al-Khattāb (Allāh være tilfreds med ham) sagde at Allāh Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde, "Sandelig belønnes handlinger efter intentioner, og hver får hvad han havde til hensigt. Den hvis udvandring (hijra) er for Allāh og Hans Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham), hans udvandring er for Allāh og Hans Sendebud. Men den hvis udvandring er for verden (dunya), at vinde den, eller for en kvinde, at ægte hende; hans udvandring er for hvad han udvandrede til." (Sahīh al-Bukhārī og Sahīh Muslim)

Imām Ash-Shāfi'ī og Imām Ahmad ibn Hanbal sagde, "Denne hadīth indeholder en tredjedel af viden."

Shaykh al-Islām Imām Ibn Hajar al-'Asqalānī har skrevet utallige meget gavnlige værk, af hvilke nogle er blevet oversat i uddrag. Blandt disse, er værket, Preparation for the day of Resurrection, udgivet som et lille hæfte. Herunder følger nogle uddrag fra denne samling af perler.

Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde, "Det er bydende nødvendigt at I forbliver i selskab med de lærde, og lytter opmærksomt til de vises taler, fordi Allāh genopvækker døde hjerter med visdommens lys ligesom han genopliver dødt land med regn."

Abū Bakr as-Siddīq (Allāh være tilfreds med ham) sagde, "En person der kommer i sin grav uden forsyninger af gode gerninger er som en person der tager på havet uden en båd."

'Umar ibn al-Khattāb (Allāh være tilfreds med ham) sagde, "Æren i denne verden ligger i rigdom, hvorimod æren i det Hinsides (ākhira) ligger i gode gerninger."

'Uthmān ibn Affān (Allāh være tilfreds med ham) sagde, "Bekymring for denne verden er et mørke i hjertet, mens bekymring om det Hinsides (ākhira) er et lys i hjertet."

'Alī ibn Abī Tālib (Allāh være tilfreds med ham) sagde, "Janna (Paradis) søger den person der søger viden, mens Jahannum (Helvede) søger den person der søger synder."

Yahya bin Mu'ādh (Allāh være tilfreds med ham) sagde, "Glædelige tidender til den person der, (1) forlader verdenen, før verdenen forlader ham; (2) forbereder sig til sin grav, før han kommer ned i den; (3) gør sin Herre tilfreds, før han møder Ham."

'Alī ibn Abī Tālib (Allāh være tilfreds med ham) sagde, "Vær den bedste person i Allāhs syn, vær den værste person i dit eget syn og vær en almindelig person i offentligheden."

Sagt af de vise, "(1) Mens beskedenhed er glimrende for mænd, er den endnu bedre for kvinder; (2) Selvom retfærdighed fra enhver er god, er den endnu bedre når den kommer fra regenter; (3) Mens en gammel mands anger er imponerende, er en ung mands anger meget bedre; (4) Hvor en rig mands gavmildhed er bemærkelsesværdig, er en fattig mands gavmildhed meget bedre."

Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde at der vil komme en tid hvor hans folk (umma) vil elske fem ting og glemme fem ting, (1) De vil elske denne verden og glemme det Hinsides; (2) De vil elske livet og glemme døden; (3) De vil elske paladser og glemme deres grave; (4) De vil elske rigdom og glemme regnskabet; (5) De vil elske skabelsen og glemme Skaberen."

Må Allāh lade os opnå gavn fra de retskafnes visdom og lade os opnå forståelse fra de som besidder den. Må Allāh give os succes. Āmīn

Shaykh Gibril F. Haddād har fundet 80 pålidelige ahādīth fra forskellige samlinger og værker, der udtrykker at Allāh gav Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham) viden om mange gemte og usete ting.

Som forklaret af 'ulamā, er Profetens (Allāhs fred og velsignelser være med ham) viden delvis (juz'ī) og ikke fuldendt; den er ikke uudtømmelig (ghayr ihātī), den er ham tildelt ('atā'i) (af Allāh) og ikke uafhængig. Men når disse ting er fastslået, så kender alene Allāh grænserne for den viden Han har skænket sin Profet (Allāhs fred og velsignelser være med ham), for Han giver den viden til sin elskede, som Han end ønsker:

"... the knower of the Unseen, and He reveals unto none His secret save unto every messenger whom He has chosen..." (72:26-27).

Og utallige pålidelige og velkendte ahādīth beviser at dette især gjorde sig gældende omkring Muhammad Sendebud af Allāh (Allāhs fred og velsignelser være med ham).

Qādi 'Iyad skrev i sin Ash-Shifa:

Profetens viden om det usete og fremtidige begivenheder

Hadīth om dette emne er som et enormt ocean hvis dybde ikke kan granskes og som ikke ophører med at flyde over. Dette er et aspekt af hans mirakler som helt afgjort er kendt. Vi har mange ahādīth som har nået os via adskillige overleveringsveje omkring hans fortrolighed med det usete.

Hudhayfa (Allāh være tilfreds med ham) sagde, "Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) holdt en tale for os i hvilken han ikke udelod noget som helst af hvad der ville ske indtil den Sidste Time kom. Den der end huskede det, huskede det og den der end glemte det, glemte det. Mange af mine ledsagere har vidst det. Når noget af det fandt sted, genkendte jeg det og huskede det som en mand husker ansigtet af en mand som er gået væk og som han genkender når han ser ham igen." Så sagde Hudhayfa, "Jeg ved ikke om mine ledsagere kan have glemt eller foregav at glemme, men Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) udelod ikke ophavsmanden af en eneste katastrofe der ville finde sted indtil Verdens undergang..." (Abū Dawūd, al-Bukhārī og Muslim) (Qādī 'Iyād, Ash-Shifa, s. 186-187, eng. udgave).

Og Qādī 'Iyād fortsætter med at citere flere ahādīth igennem flere sider.

Blandt de ahādīth Shaykh Gibril F. Haddād i sin korte artikel har samlet, har jeg udvalgt nogle få herunder:

Ibn 'Umar berettede at Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde: "Jeg blev givet nøglerne til [viden om] alting, undtagen de fem." (Ahmad (2:85); At-Tabarānī i al-Kabīr (12:361); al-Haythamī i Majmā' az-Zawā'id (8:263); Ibn Kathīr i hans Tafsīr (6:355) og As-Suyūtī i hans Tafsīr al-Durr al-manthūr (5:169)).

Abū Dharr sagde, "Da Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) forlod os, var der end ikke en fugl der flyver uden at han havde informeret os om den." (At-Tabarānī i al-Kabīr (2:155, 1647) med troværdige berettere ifølge al-Haythamī (8:263-264); Ahmad, Abū Dawūd at-Tayālisī, Ibn Sā'd i hans Tabaqāt (2:354); al-Bazzār i hans Musnad (9:341, 3897); at-Tabārī i hans Tafsīr (7:189) og flere).

'Amr ibn Akhtāb al-Ansārī sagde, "Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) bad fajr med os og besteg så prædikestolen og holdt tale for os indtil tiden for Zuhr kom, så steg han ned og bad. Så besteg prædikestolen og talte til os indtil tiden for 'Asr kom, hvor han steg ned og bad. Så besteg han prædikestolen og talte til os indtil solen gik ned. Han informerede os om alt hvad der ville ske indtil Genopstandelsesdagen. Den mest vidende blandt os er den som har memoreret det meste" (Sahīh Muslim og Ahmad).

Hudhayfa sagde, "Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) stod blandt os [og talte] i langt tid og udelod ikke en eneste ting fra det tidspunkt til ankomsten af den Sidste time, undtagen at han fortalte os om den. Den der end husker det, husker det og den der end glemte det, glemte det. Alle de der var tilstede ved dette. Noget af det kan jeg have glemt, så ser jeg det [ske] og husker det præcist som nogen ville huske ansigtet af en person som havde været væk og han så dukker op foran ham og han øjeblikkeligt genkender ham." (Sahīh al-Bukhārī, Sahīh Muslim, Abū Dawūd og Ahmad)

Og på samme vis, fortsætter disse ahādīth og efterlader ingen tvivl omkring emnet. Allāh har velsignet Sin elskede, Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham) med viden om det usete. Andre ahādīth samt de retskafne 'ulamās fortolkninger af dem, giver nogle hentydninger om hvorfor Allāh har valgt netop Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham) som Sin mest elskede og hvorfor Allāh netop har gjort ham til den mest ophøjede i hele skabelsen.

Kærligheden til Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham) er obligatorisk for enhver troende; faktisk er det ifølge eksplicitte pålidelige ahādīth pålagt enhver der tror på Allāh og Hans Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) at elske Profeten mere end man elsker alle andre - inkl. sin egen sjæl. Og dette er kun en bekræftelse af hvad Allāh har erklæret i al-Qur'ān (al-Ahzāb, vers 6). I sandheden, kender vi ikke til Profeten Muhammads (Allāhs fred og velsignelser være med ham) ophøjede rang. Vi kan end ikke begynde at forstå hvor dyb og imponerende sandheden i Allāhs erklæring af ham som værende Rahmatallil 'alamīn (en nåde til alle verdenerne) egentlig er.

Men disse emner er meget komplicerede, og det er med ydmyghed at denne uduelige person (jeg selv) forsøger at simplificere nogle af tingene således at andre kan opnå gavn af dem. Så det andet emne, efterlades til en anden god gang, inshā'Allāh.

Men hvad er formålet med alt dette? Hvad er formålet med alle de ahādīth og vers fra den hellige Koran der bekræfter, lovpriser og ophøjer Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham)? Formålet er bl.a. at opnå sand og oprigtig kærlighed til ham, så at vi kan blive reddet af den. For han har ikke brug for vores fred og velsignelser, men vi har brug for ham at sende dem på. Han er af Allāh ophøjet over alt andet skabt; og hans formål er bl.a. at være selve essensen af Allāhs nåde for hele universet.

Så elsk ham (Allāhs fred og velsignelser være med ham), sig kun det gode om ham og lovpris ham kun. Den som lovpriser og elsker Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham), og fordyber sig i kærligheden til ham, er sandelig blandt de som har forstået meningen med livet. Så, må Allāh tildele os det som er bedst for os, og i sandhed det som er bedst for resten af hele skabelsen; sand og oprigtig kærlighed til Allāhs mest elskede Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham).

Fra Imām Muhammad ibn al-Hasans Muwatta:

Mālik [ibn Anas] informerede os: "'Abdullāh ibn Dīnār informerede os at Ibn 'Umar plejede - da han skulle rejse eller vendte tilbage fra en rejse - at komme til Profetens (Allāhs fred og velsignelser være med ham) grav og bede for velsignelser for ham, gøre du'ā og så gå."

Muhammad [ibn al-Hasan] sagde: "Det er hvad der skal gøres, at når man kommer til Madīna bør man besøge Profetens (Allāhs fred og velsignelser være med ham) grav."

Imām Muhammad ibn al-Hasan Ash-Shaybānī (d. 189 h), er den ene af de to primære elever af Imām Abū Hanīfa (Allāhs nåde være med ham), og det er Mālik ibn Anas (Allāhs nåde være med ham) selv, som han har berettet Muwatta fra. I andre ord, har vi her hele tre imāmer, alle absolutte mujtahidūn - dvs. lærde af det absolut højeste niveau.

Fra Shaykh al-Islām Imām an-Nawawīs Al-Adhkār:

Besøget til Allāhs Sendebuds (Allāhs fred og velsignelser være med ham gravkommer, og ihukommelsen af Allāh foretaget der

Vid at enhver der udfører hajj bør sætte sig for at besøge Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham), om det ligger i ens vej eller ej, fordi at besøge ham (Allāhs fred og velsignelser være med ham) er en af de vigtigste tilbedelseshandlinger, den mest belønnede anstrengelse og det bedste af mål.

Når man tager af sted for at udføre besøget, bør man sende mange fred og velsignelser på ham (Allāhs fred og velsignelser være med ham) på vejen. Og når ens øjne falder på Madīnas træer og dens hellige steder og landmærker, bør man forøge recitation af fred og velsignelser på Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham), mens man beder Allāh Den mest Ophøjede at lade én opnå gavn fra ens besøg til ham (Allāhs fred og velsignelser være med ham), og give én lykke i denne verden og den næste igennem det. Man bør sige, "Oh Allāh, åben for mig Din Nådes døre og tildel mig, gennem besøget til Din Profets (Allāhs fred og velsignelser være med ham) gravkammer, det som Du har tildelt Dine venner, de der adlyder Dig. Tilgiv mig og vis udvis nåde overfor mig, Oh Den Bedste af De spurgte (Imām an-Nawawī, al-Adhkār an-Nawawiyya, s. 283-284; oversat til dansk fra Shaykh Nuh Ha Mim Kellers oversatte uddrag).

Shaykh Nuh Ha Mim Keller er i øjeblikket ved at oversætte dette værk af Imām an-Nawawī (d. 676 h) til engelsk, og ifølge ham - og mange andre - er der mange fejloversættelser og redigeringer i den nuværende oversættelse fra Darussalām, som altså skulle være ganske upålidelig; eksempler på disse fejlfulde oversættelser af angivet på linket lige oven over.

Fra Qādi 'Iyads Ash-Shifa:

Om besøget til Profetens grav, fortrinligheden af de som besøger den og hvordan han bør hilses

At besøge hans grav er en del af Sunna og er både fortrinligt og ønskeværdigt. Ibn 'Umar sagde at Profeten (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde, "Min forbøn er sikret for alle der besøger mig" [At-Tabarānī, Ibn Khuzayma, al-Bazzār; sahīh ifølge bl.a. adh-Dhahabī, as-Sakhāwī, og as-Subkī].

Anas ibn Mālik sagde at Allāhs Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde, "Enhver der besøger mig i Madīna for Allāhs skyld er mig nær og jeg vil gå i forbøn for ham på Genopstandelsens dag" [Al-Bayhaqī og andre].

Han sagde, "Den der end besøger mig efter min død, vil det være som hvis han besøgte mig mens jeg stadig levede" [Al-Bayhaqī] (Qādi 'Iyād, Ash-Shifa s. 265)

Disse uddrag fra tekster af de største og mest anerkendte af alle 'ulamā (lærde) skal vise hvorledes de tidligste og mest retskafne og vidende muslimer har set på dette emne. Så må Allāh give os en sand forståelse af det.

Må Allāh styrke vores kærlighed til Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham), give os mulighed for at besøge ham og opnå hans forbøn. Må Allāh tildele os oprigtighed og styrke i vores kærlighed til Allāh og Hans Sendebud (Allāhs fred og velsignelser være med ham). Āmīn.

Hvis man ønsker en dybere forståelse af Islam, en indsigt i de islamiske videnskaber og principper, er dette et fantastisk godt sted at begynde. SunniPath Academy præsenterer traditionel islamisk lærdom, med udgangspunkt i Ahl as-Sunna (Sunnī Islam).

Nu behøver man ikke rejse til den anden ende af Jorden for at søge viden...

Der er en årsag til at den første tekst der skal gennemgås omhandler viden. For, nok så mange muslimer erhverver sig viden om Islam - på forskellige måder - men få af dem forstår hvad viden egentlig er. Viden er eksempelvis ikke at have en Koran eller nogle Ahādīth (beretninger) om Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham) - som faktisk selv sagde:

"It may be one carries understanding (fiqh) (meaning: memorizes the proof-texts of fiqh) without being a person of understanding (faqīh)." [at-Tirmidhī, Abū Dāwūd, Ibn Māja, and Ahmad)

Det kan varmt anbefales at man tilmelder sig denne undervisning, hvis det er muligt for en. Det er ikke mange steder man i dag kan få undervisning (på dansk) indenfor Ahl as-Sunnas principper; dvs. med respekt for de fire lovskoler.

Vi har intet vigtigere end vores dīn (Islam); så vi bør være meget forsigtige med hvor (og fra hvem) vi henter viden om den.