Den velbetrådte vej

Der er intet sted i Verden hvor flere skridt bliver taget end i denne gårdsplads (matāf), hvor millionvis af folk dagligt udfører tawāf om det hellige Ka'ba.

Logisk set er der ingen mening i dette. Der er ingen mening i at man skal gå rundt om Kabaen syv gange. Der er ingen logik i at man skal kredse om en stor bygning lavet af sten og omgivet af et sort klæde. For ikke-muslimer ser det måske endda direkte tåbeligt ud. Og der er faktisk ingen egentlig mening bag dette ritual; ingen anden mening end at man dermed ønsker at gøre som Allāhs nære og elskede folk gjorde, og derigennem ønsker at opnå Allāhs nærhed og tilfredshed. Så det handler i virkeligheden om at ihukomme deres handling - den handling som er blevet til en hellig tilbedelse, fordi Allāhs profeter og nære venner (awliyā') udførte den - og derigennem opnå en forbindelse til dem.

Vi søger nærhed til Allāh igennem handlinger, der blev udført af Hans profeter og elskede folk. Det er deres vej vi betræder. Det er deres sædvane vi efterlever. Af kærlighed til dem, gør vi som de gjorde - uanset hvorfor de gjorde det. Dét er hvad det hele handler om: At fortabe sig i kærlighed til Allāh og Hans elskede folk, i sådan grad at man begår selv handlinger der ikke har nogen anden mening end at de blev udført af Allāhs elskede folk og at Allāh elsker dem. Så i sidste ende, handler det ikke om andet end kærlighed.